Hestehold i byzone- og sommerhusområder samt områder i landzone, der ved lokalplan er overført til boligformål eller blandet bolig og erhverv er, ifølge bekendtgørelse nr. 1517 af 14. december 2006 om miljøregulering af visse aktiviteter, ikke tilladt.
Kommunen kan dog dispensere fra disse regler på ejendomme med mødding og stald.
De ejendomme, som inden 1. januar 2007 har tilladelse til hestehold i sommerhusområde, bibeholder deres tilladelse på de betingelser, som er angivet i tilladelsen.
Tilladelsen bortfalder ved ejerskifte, men kommunen kan dog fortsat trække tilladelsen tilbage på baggrund af relevant klage eller overtrædelse af dispensationens vilkår.