Hvor findes forurenet jord?
Forurenet jord findes fortrinsvis på industriejendomme og under vejarealer. Der kan også forekomme forurenet jord på private ejendomme. De fleste jordforureninger skyldes olie, tungmetaller eller chlorerede opløsningsmidler. Andre stoffer kan også forekomme, afhængig af hvilken aktivitet der har været på ejendommen. Hvis du er i tvivl om ejendommens historik, så kontakt kommunens afdeling Natur og Miljø.
Hvordan er forurenet jord registreret på din ejendom?
Det er Region Sjælland som står for kortlægningen af forurenede grunde i Danmark. Region Sjælland kortlægger ejendomme på V1 niveau, hvis der er en mistanke om forurening på en grund, og på V2 niveau hvis der er en påvist forurening på en grund. Du kan gå ind på Region Sjællands hjemmeside og få oplysninger om, hvilken forurening der eventuelt er på din ejendom.
Foruden Region Sjællands kortlægning af forurenede grunde foregår der også en anden registrering af forurenede grunde kaldet områdeklassificering. Områdeklassificeringen tager sit udspring i, at det fra den 1. januar 2008 blev vedtaget at alle ejendomme i byzone klassificeres som lettere forurenede. Det er kommunerne selv som står for områdeklassificeringen og alle kommuner skal udarbejde et regulativ som enten undtager eller medtager grunde i områdeklassificeringen. Du kan læse mere om områdeklassificeringen i Odsherred Kommune.
Du skal være opmærksom på!
Du skal være opmærksom på, at hvis din grund er kortlagt af Region Sjælland eller er en del af Odsherred Kommunes områdeklassificering, så gælder der specielle regler for håndteringen af jorden.
Hvis du skal flytte jord fra en kortlagt eller områdeklassificeret grund læs her.
Hvis du skal bygge på en kortlagt eller områdeklassificeret grund læs her.
Kontakt
Hvis du har spørgsmål til jordforurening er du velkommen til at kontakte: