Personlig hjælp

Fra hjælpeordning til BPA

Tidligere tiders hjælpeordning for handicappede hedder nu borgerstyret personlig assistance. I daglig tale forkortet til BPA. Det er ikke længere et krav, at du skal have et højt aktivitetsniveau for at få mulighed for at ansætte dine egne hjælpere. Hensigten med ordningen er, at du fastholder eller får et selvstændig liv med fokus på dine personlige ønsker og behov.

Kommunen skal vurdere dit behov for hjælp og derefter beregne dit tilskud til ansættelse af en eller flere hjælpere. Det kan give dig mere fleksibilitet og indflydelse og dermed give dig en friere og mere indholdsrig dagligdag. Hvis du kan magte det, kan du selv være arbejdsgiver for dine hjælpere, men du kan også overføre tilskuddet til en nærtstående, en virksomhed eller en forening, som derefter er arbejdsgiver for hjælperne.

Hvis du vil søge om borgerstyret personlig assistance, skal du kontakte kommunen.

Koordinering af respiratorhjælp og borgerstyret personlig assistance

Hvis du både har brug for generel hjælp i hverdagen og for respiratorhjælp, er det ofte en fordel, at det er den samme person, som løser begge opgaver.

Din kommune og regionen skal sørge for at koordinere betalingen og opgaverne. Det er lægen på respirationscentret, der har ansvaret for respiratorbehandlingen efter sundhedsloven, mens kommunen har ansvaret for pleje, overvågning og ledsagelse samt eventuel anden hjælp efter serviceloven.

Du kan læse nærmere i vejledningen.

Vejledning om koordinering af respiratorhjælp og borgerstyret personlig assistance (nyt vindue)

For personer med handicap

Du skal normalt have en betydelig og varig fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse, der medfører et omfattende behov for hjælp for at få en BPA-ordning, eller have et hjælpebehov, som ikke kan dækkes af personlig og praktisk hjælp.

For at bruge BPA-ordningen skal du være i stand til at fungere som arbejdsgiver. Hvis du overfører tilskuddet til en nærtstående, en virksomhed eller forening skal du dog alene være i stand til at fungere som daglig leder/arbejdsleder for hjælperne.

Du skal være over 18 år, men der er ikke fastsat en øvre aldersgrænse, så du kan fortsætte med denne form for hjælp efter du er fyldt 67 år.

Fastsættelse af bevilling

Kommunens udmåling af omkostninger til ansættelse af hjælpere til BPA skal ske på samme vilkår uanset, om du selv er arbejdsgiver, eller om du har overført bevillingen til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed.

Kommunen skal udmåle en bevilling, som:

• gør det muligt for dig at ansætte og fastholde de nødvendige hjælpere
• vurderes individuelt og dækker dit personlige hjælpebehov
• sikrer passende faglige kvalifikationer hos dine hjælpere
• tager hensyn til dine behov i løbet af døgnet og ugen.

Det er ikke hensigten, at du skal have hverken personlige udgifter eller personlige indtægter ved at have en BPA-ordning.

Kommunen skal:

• opstille et budget for de forudsete omkostninger til ansættelse af dine hjælpere, herunder de omkostninger, der er til en virksomhed eller forening, hvis du har overført tilskuddet hertil
• betale efter regning for dine faktiske omkostninger: i forbindelse med hjælpernes sygdom, barnets 1. og 2. sygedag, forsikring, omkostninger ved at overholde arbejdsmiljølovgivningen mv. 

Udbetaling af tilskud

Pengene udbetales månedsvis. En del af omkostningerne, fx til forsikringer, løn under sygdom mv. dækkes dog efter regning. Hvis du vælger at overføre bevillingen til en forening, en virksomhed eller en nærtstående, som herefter er arbejdsgiver i ansættelsesretlig forstand, sker udbetalingen hertil.

Arbejdsgiveransvar

Det er dig, der vælger, om du ønsker at være arbejdsgiver for hjælperne, eller du hellere vil indgå en aftale om at overføre bevillingen til en nærtstående, en forening eller en privat virksomhed, der vil påtage sig opgaven.

Hvis du vælger at indgå aftale med fx en forening eller en privat virksomhed, skal du som minimum være opmærksom på, hvilken pris I aftaler for de ydelser, du får og om aftalen er indenfor rammerne af de vilkår, kommunen har udmålt dit tilskud efter. Du skal også være opmærksom på fx hvilket opsigelsesvarsel der er for aftalen.

Kommunen kan rådgive dig om det ansvar, regler og de opgaver, der er forbundet med at være arbejdsgiver. Som udgangspunkt indebærer arbejdsgiveropgaven ansvaret for at administrere ydelsen og de praktiske og juridiske opgaver, der er forbundet med at modtage en bevilling til BPA:

• praktiske og juridiske opgaver forbundet med ansættelse og afskedigelse af hjælpere
• udarbejdelse af ansættelsesbeviser til hjælperne.
• udbetaling af løn
• indberetning af skat, tegning af lovpligtige forsikringer, indbetaling til ferie og barselsfond og ATP
• gennemførelse af nødvendige arbejdsmiljøforanstaltninger.

Hvis du har overført tilskuddet til en nærtstående, en forening eller en virksom, skal du stadig kunne fungere som arbejdsleder for hjælperne. Ved arbejdsleder forstås normalt, at du skal tilrettelægge hjælpen og fungere som daglig leder for hjælperne:

• varetage arbejdsplanlægning sammen med og for hjælperne
• udarbejde jobbeskrivelse og jobopslag/annonce
• udvælge hjælpere, herunder at varetage ansættelsessamtaler
• varetage oplæring og daglig instruktion af hjælperne
• afholde medarbejderudviklingssamtaler (MUS).

Virksomhed eller forening som arbejdsgiver

Der findes en række private virksomheder, der tilbyder at varetage opgaver forbundet med BPA for borgerne. Da det er forskelligt, hvilke virksomheder, der findes i forskellige regioner, må du orientere dig gennem annoncering i handicapforeningernes blade, internettet og i lokalaviserne i dit område.

Nærtstående som arbejdsgiver og arbejdsleder

Kommunen kan foreslå, at en nærtstående person får ansvaret som arbejdsgiver og arbejdsleder, hvis den skønner, at du ikke selv vil være i stand til at fungere hverken som arbejdsgiver eller arbejdsleder for hjælperne, eksempelvis som følge af udviklingshæmning, hjerneskade eller kognitive funktionsnedsættelser. Som nærtstående anses normalt ægtefælle, samlever, forældre, søskende samt andre, som har et nært forhold til dig. Denne løsning findes i servicelovens § 95, stk. 3.

I skal begge synes, det er en god løsning. Kommunen skal, især hvis du er ung, overveje, om denne løsning giver dig mulighed for selvstændig livsudfoldelse.

Rådgivning og kurser

Som forsøg tilbydes borgerne fra 2009-2011 en særlig juridisk rådgivning. Det gælder fx regler om ansættelsesbeviser, arbejdsmiljø og herunder arbejdstider, nødvendige forsikringer for assistenterne, ferielovgivning mv.

Socialstyrelsen tilbyder også en række kurser om BPA. Både for dig, der har været vant til den gamle ordning og for dig, som skal til at starte en helt ny ordning op. 

Søg rådgivning om at være arbejdsgiver hos BPA-arbejdsgiver. Læs mere om rådgivning og kurser hos Socialstyrelsen.

BPA-arbejdsgiver.dk (nyt vindue)

BPA-kurser (nyt vindue)

Løbende vurdering af behov

Kommunen har pligt til løbende at sikre, at dit behov for hjælp er i overensstemmelse med den udmålte bevilling. Hvis dine behov ændrer sig, skal kommunen behandle din nye ansøgning, uanset om der først er aftalt opfølgning på et senere tidspunkt.

Regnskab

En gang årligt skal den, der har arbejdsgiveransvaret, lave et regnskab, som sammenholdes med budgettet. Desuden skal der årligt udarbejdes et regnskab for udmålte og forbrugte timer. Hvis du selv er arbejdsgiver for dine hjælpere, og kommunen varetager lønadministrationen, skal kommunen udarbejde regnskabet.

Penge til uforbrugte timer skal du som udgangspunkt betale tilbage til kommunen. Dog er der mulighed for at overføre til fx ferie, kurser, familiesammenkomster, sportsaktiviteter eller lignende i det efterfølgende år, hvis du indgår aftale med kommunen om det.

Flytning

Når du flytter, skal din hidtidige kommune fortsætte udbetalingen af dit tilskud, indtil din nye kommune har truffet en afgørelse.

Klagemuligheder

Hvis du er uenig i kommunens afgørelse, skal du klage til kommunen inden der er gået præcis fire uger.

Kommunen har fire uger til at genvurdere sagen. Hvis den træffer en ny afgørelse får du denne, og hvis kommunen fastholder den oprindelige afgørelse, sender kommunen selv klagen videre til det sociale nævn sammen med papirerne i din sag.

Du kan klage over det sociale nævns afgørelse til Ankestyrelsen, som vil tage sagen op, hvis den har principiel karakter.

Flere oplysninger

Hvis du ønsker flere oplysninger, kan du kontakte kommunen og du kan læse mere på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside. Du kan få rådgiving om at være arbejdsgiver på bpa-arbejdsgiver.dk.

Team Sjældne Handicap rådgiver om de sjældne sygdoms- og handicapgrupper - færre end 1.000 patienter i Danmark.

Mange handicap- og patientforeninger har socialrådgivere eller medlemmer, som kan informere og hjælpe. Paraplyorganisationen Sjældne Diagnoser har udviklet sociale profiler for Ehlers-Danlos, Prader Willi Syndrom og andre sjældne handicap og sygdomme.

Om BPA på Social- og Integrationsministeriets hjemmeside (nyt vindue)

BPA-arbejdsgiver.dk (nyt vindue)

Team Sjældne Handicap (nyt vindue)

Danske Handicaporganisationer (nyt vindue)

Sociale profiler for sjældne diagnoser (nyt vindue)