Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Ildsjæl gennem 20 år modtog Fritidspris 2009

Bente Vestergaard, modtager af fritidsprisen 2009

Bente Vestergaard er ansat i Odsherred Kommunes løn- og personaleadministration. Her havde de gode kolleger pyntet hendes bord med små dannebrogsflag, da den positive nyhed bredte sig fredag morgen.



Det blev en ægte ildsjæl fra foreningslivet, Bente Vestergaard, Hagested, som torsdag aften den 26. november 2009 fik overrakt Odsherrred Kommunes Fritidspris 2009 for sit mere end 20 år lange virke på mange forskellige poster i håndboldklubberne i Odsherred.

I dag er Bente Vestergaard medlem af Håndboldudvalget i FK Odsherred og virker her med tilrettelæggelse af turneringer for den fusionerede klub.

Folkeoplysningsudvalget havde modtaget ikke færre end 27 forslag til prismodtagere, og fem af dem modtog da også ros og chokolade fra formanden Per Klarup ved sammenkomsten på Vig Skole.

Udover en flot buket blomster består prisen i 10.000 kroner.

Glad for hæder

- Det var en stor positiv overraskelse, som gør mig meget glad. Det er flot at blive indstillet til den hæder, og jeg er meget beæret over at modtage fritidsprisen, sagde Bente Vestergaard, som er ansat i Odsherred Kommunes løn- og personaleadministration.

Her havde de gode kolleger pyntet hendes bord med små dannebrogsflag, da den positive nyhed bredte sig fredag morgen.

I indstillingerne af Bente Vestergaard til fritidsprisen lød begrundelsen blandt andet, at hun i mere end 20 år har været en stor drivkraft først gennem Nr. Asmindrup Gymnastikforening, siden Trundholm FC og nu i FK Odsherred.

Spiller også selv

Hun har bestredet mange forskellige poster, siddet i bestyrelsen, trænet ungdomshold igennem 15 år, været aktiv spiller – i dag på dame serie 2 holdet. Bente Vestergaard har heller aldrig gået af vejen for praktisk arbejde ved forskellige arrangementer, fra loppetorv til koncerter, Vig Festival m. v.

FK Odsherred, der er en sammenlægning af Isøre HK, Trundholm FC og Herrestrup IK, har tre damehold og to herrehold samt børnehold i alle rækker. Damerne spiller i kvalifikationsrækken og herrerne i serie 2.



Find
Find afdeling


Telefonbog

 Søg

Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Billede af topbjælken på nyhedsbrevet. Klik her og tilmeld dig.
Vidste du, at du på www.odsherred.dk/nyhedsbrev kan tilmelde dig vores nyhedsbrev og få nyheder ca. en gang om ugen til din indboks?
Abonnér på denne side