Få svar når DU har tid
Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele
Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Farvel til en visionær mand med engagement

En kæmpe legetøjspuddel fra Dragsholm Revyen ved skuespiller Bente Eskesen.

En fisk i keramik indpakket i avispapir fra keramiker Birgit Krogh og et stort relief af samme som kommunens officielle gave.

Bogen ”Pølsesnak” af Jan Monrad fra Dansk Folkeparti. H. C. Andersens samlede eventyr til oplæsning for børnebørnene fra Thomas Adelskov. Flere bøger, flotte gavekurve og kasser med vin, adskillige taler med hurra og ønsket om et godt liv uden for politik.

Punktum efter 28 år

Politiske med- og modspillere til enkeltpersoner, der mener han har gjort en forskel, erhvervsliv og turistfolk, kunstnere og kulturpersonligheder, kommunens leverandører, borgmesterkolleger og tidligere kommunaldirektører og mange flere gjorde eftermiddagen til et festligt og minderigt punktum for 28 års politisk virke, heraf de 16 år som borgmester, de sidste fire år i Odsherred Kommune.

Odsherreds afgående borgmester Finn Madsen fik dermed en overdådig og velbesøgt afskedsreception i kantinen på rådhuset i Højby tirsdag den 1. december 2009 i samvær med sin familie, hustruen Inge Madsen, døtrene Tina og Anne, svigersønner og børnebørnene Ida og Markus.

På messe i 2010

Vel vil han være i fuld drift og funktion året ud – og uden for embedet såmænd også ind i det nye år med deltagelse i blandt andet en turistmesse i Berlin.

Men tiden var inde til det officielle farvel til en farverig og markant skikkelse, som alle i Odsherred er på fornavn med.

- Når man siger ”Finn”, ved alle, hvem man taler om. Det var ligesom, da man sagde ”Anker” og alle vidste, det var statsministeren, og det er i mine øjne et ridderslag, sagde viceborgmester Arne Mølgaard i sin tale til Finn Madsen.

Borgmester 24 timer i døgnet

- Du har mange kvaliteter, og du har en rummelighed, som betyder, at høj og lav altid har kunnet gå til dig, og så er du borgmester 24 timer i døgnet.

- Du står op midt om natten og går stavgang og møder inden klokken otte frisk og fuld af energi. Jeg fatter ikke hvor du henter energien.

- De første år med Odsherred Kommune har været turbulente, det gav mange sten på vejen, og jeg tror du på et tidspunkt har tænkt, ”nok er nok”, selvom det altid er sådan, at den, der står i spidsen, også må stå for skud.

- Du har været innovativ, inden det ord blev moderne, og det er det begreb, som vil stå tilbage af de mange overskrifter om dig, sagde Arne Mølgaard.

Altid den samme

Thomas Adelskov sagde, at hemmeligheden bag Finn Madsen er, at han altid er sig selv og ikke havde ændret sit væsen, da han blev borgmester.

- Du har altid stillet op for at lytte og for at hjælpe. Du er et enormt stort menneske, og jeg får en stor opgave med at udfylde dine sko i forhold til den tillid, du har nydt blandt medarbejderne.

Niels Henrik Larsen, der sidder i Lejerbos ungdomsboligbestyrelse med Finn Madsen, holdt en personlig tale om at holde fokus på det væsentlige i tilværelsen.

Praktisk mand

Erhvervschef Jes Wilhelmsen, Odsherred Erhvervsråd, fortalte, hvordan Finn Madsen en vinterdag havde været med til at flytte erhvervskontoret fra Høve til Højby og ikke gik af vejen for praktiske opgaver.

Kommunaldirektør Lars Holte kaldte Finn Madsen for ”den mest visionære politiker, jeg har arbejdet sammen med”.

- Man kan ikke beskylde dig for at være fedtspiller. Sammenligner man med tennisspillet har du nærmest givet en smash på samtlige bolde, og de kommer lynende hurtigt.

Føling med borgerne

- Du har virket som en entreprenør og har særligt sat dine fodaftryk på turist- og erhvervsområdet, og så har du et kæmpe hjerte og et stort engagement.

- En journalist, som du viste rundt i kommunen, omtalte dig bagefter som en borgmester "med et imponerende øje for sine borgeres ve og vel", sagde Lars Holte.

Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider

Viceborgmester Arne Mølgaard med gaven til Finn Madsen
Viceborgmester Arne Mølgaard holdt tale til Finn Madsen og overrakte kommunens gave, et relief af keramiker Birgit Krogh, Lindeallé, Nykøbing. I midten ses centerleder Birgit Larsen.

Jørn Sørensen, Lars Holte og Thomas Adelskov i passiar
Holbæks afgående borgmester Jørn Sørensen i samtale med kommunaldirektør Lars Holte og Odsherreds sandsynligvis kommende borgmester Thomas Adelskov.

Skuespiller Bente Eskesen, Dragsholm Revy og Eric Zehmke, Ulvsborgens Venner
Skuespiller Bente Eskesen, Dragsholm Revyen, og Eric Zehmke, Middelalderhistorisk Værksted Ulvsborgen, var blandt de hundredvis af gæster ved receptionen.

Tina og Finn Madsen med kæmpe legetøjspuddel
Datteren Anne og Finn Madsen med kæmpepudlen, en gave fra Dragsholm Revyen ved Bente Eskesen.

Receptionsgæster til Finn Madsens afskedsreception 1.12.2009
Der blev råbt hurra adskillige gange - i billedet ses blandt andre Michael Jensen, Mariann Mikkelsen, Leo Cordua, Frans Falk, Jesper Sejdner Knudsen, Gitte Løvgren og bag Arne Møllgaard og Finn Madsen.
Abonnér på denne side