Antallet af udrykninger har varieret meget i de senere år, men der er en klar tendens til, at antallet stiger. Det skyldes flere forhold: antallet af installerede ABA-anlæg er øget, brandvæsnet deltager i indsatsen ved trafikuheld, og antallet af brande er stigende.
Sådan forløber det, når alarmen lyder
Brande i bygninger, boliger og erhverv
Egentlige brande i bygninger udgør kun 1/5 af samtlige udrykninger. Mange af disse brande når ikke at udvikle sig, især ikke hvis de opstår i dagtimerne, hvor de ofte bliver opdaget med det samme. Med det moderne udstyr, som brandvæsnet råder over i dag, er disse brande i mange tilfælde slukket få minutter efter, at brandvæsnet er ankommet.
Helt anderledes stiller det sig med brande, der ubemærket får lov til at udvikle sig, hvilket ofte sker om natten. Disse brande kan dels være livstruende, dels medføre store materielle skader.
Det er dog yderst sjældent, at der kommer personer alvorligt til skade i forbindelse med brande her i kommunen, hvilket bl.a. skyldes, at det meste bebyggelse er i 1 til 2 etager.
Der er imidlertid i mange tilfælde tale om, at personer i forbindelse med brand får mindre skader, typisk røgforgiftning, mindre brandsår og måske især psykiske skader.
Skorstensbrande, bilbrande og lignende
Mindre brande - skorstensbrande, bilbrande, brande i containere og lignende - udgør 1/3 af udrykningerne. Der er her oftest tale om begrænsede materielle skader, men disse brande udgør i mange tilfælde en risiko for antændelse af større brande.
Skorstensbrande er ofte ret ufarlige, men i flere tilfælde hvert år sker der så store skader på skorstenene, at branden ville kunne brede sig, ligesom der også findes konstruktionsfejl i bygningerne, som giver mulighed for brandspredning, hvis ikke brandvæsnet var på stedet. Stråtækte ejendomme er her en særlig udsat risikogruppe.
Husk, tilkald altid brandvæsnet ved skorstensbrand.
Bilbrande er et tiltagende problem og skyldes i de fleste tilfælde, at en stjålen bil brændes af efter brug. Brand i containere er ligeledes normalt påsatte. Denne type brande er oftest totale for bilen eller containeren og er i en del tilfælde en risiko for nærliggende bygninger.
Brande i terrænet
Terrænbrande udgør 1/7 af brandene, men antallet varierer meget år for år, da antallet naturligvis er meget afhængig af vejret. Mange terrænbrande skyldes afbrænding af affald, især i forårsmånederne, hvor man ikke er opmærksom på, at den visne vegetation fra forrige år meget nemt antændes, og at den selv i fugtige perioder kun skal have lidt blæst og sol for at kunne antændes.
En del terrænbrande opstår i høsttiden, dels på grund af afbrænding af marker og dels på grund af uheld med høstmaskiner. Efter at det for nogle år siden er blevet forbudt generelt at afbrænde marker, er antallet dog faldet væsentligt. Samtidig ser det ud, som om landbrugets maskiner er i bedre stand, så antallet af brande antændt af mejetærskere og lignende er også faldet væsentligt.
Terrænbrande er meget forskellige, men en stor del af dem kræver en hurtig og massiv indsats fra brandvæsnet for at forhindre at de spredes, og at ejendomme går tabt. Se regulativ for afbrænding i det fri i det fri.
Indsats ved trafikuheld
Gennem de senere år er der sket en udvikling i håndteringen af trafikuheld med fastklemte personer, som skyldes mere opmærksomhed på, at det ikke er nok, at personerne i en havareret bil overlever, men at de også så vidt muligt skal beholde deres førlighed. Dette har bevirket udvikling af noget meget effektivt hydraulisk værktøj og arbejdsrutiner, som de seneste år er blevet taget op af brandvæsnerne og ambulancetjenesten.
Der er hvert år cirka 25-30 udrykninger til trafikuheld, hvor der er formodning om fastklemte personer. I de fleste tilfælde er dette imidlertid ikke tilfældet, da meldinger til Alarm 1-1-2 ofte er meget mangelfulde og ofte beskriver ulykken mere alvorlig end den er. I mange tilfælde kommer folk selv ud af deres biler, idet de moderne vogne ofte tåler meget, før det går alvorligt ud over personerne.
I de tilfælde, hvor der ikke er egentligt frigørelsesarbejde for brandvæsnet, er der imidlertid mange andre opgaver, bl.a. førstehjælp til de kvæstede, såvel fysisk som psykisk, idet ambulancerne ofte kommer efter brandudrykningen eller også er der flere kvæstede, end der umiddelbart er ambulancer. Efterfølgende er der oprydning af skadestedet.
Større ulykker
Ved større ulykker, katastrofer, uvejr og lignende kan alle kommunens ressourcer indsættes, såvel ansatte som bygninger og materiel. F.eks. vejvæsenets mandskab og maskiner, skoler til indkvartering, centralkøkkenerne på plejecentrene til madlavning osv.
I tilfælde af varsel af særligt voldsomme vejrfænomener, f.eks. snestorm eller orkan, vil kommunens beredskab kunne kontaktes på 59 666 999.
Nummeret kan også bruges til dagligt, men der stilles så om til den vagthavende indsatsleders mobiltelefon.
Der er mellem Danmarks Meteorologiske Institut, Rigspolitichefen og Beredskabsstyrelsen indgået en aftale om varsling i tilfælde af særligt voldsomme vejrfænomener. Aftalen kan ses på Beredskabsstyrelsens hjemmeside.
Kommunen har udarbejdet en beredskabsplan for disse situationer.