Få svar når DU har tid
Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele
Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Odsherred vært for idrætsdag for handicappede

Handicapidrætsdag for VASAC-brugere 3
Det er 24. gang, de tidligere VASAC-centre i det tidligere Vestsjællands Amt holder en årlig idrætsdag og anden gang, den finder sted i Nykøbing Sj.


For 24. gang mødes brugere og personale fra de tidligere VASAC-centre i det tidligere Vestsjællands Amt til den årlige sportsdyst.

I år er Odsherred Kommune vært, og lægger grønsværen ved Hallerne i Nykøbing Sj. til dysten i de forskellige idrætsdiscipliner fredag den 27. august 2010.

Borgmester Thomas Adelskov åbner idrætsdagen klokken 10, og herefter går det løs med 50 meter løb, kuglestød, orienteringsløb, stafetløb, boccia, kørestolsrace, højdespring, håndbold, hockey, kondicykling, sækkeløb, præcisionskast, dart og ringspil.

Over 500 brugere og personale fra VASAC-centrene i Slagelse, Kalundborg, Dianalund, Holbæk og Odsherred ventes til idrætsdagen. Alle har trænet længe for at vinde en medalje eller en pokal og for at møde gamle kammerater og kolleger.

Efter idrætsdagens sang er sunget, går konkurrencerne i gang og fortsætter frem til omkring kl. 16.00.

Der vil være overraskelser i tidsrummet mellem konkurrencerne og afslutningsmiddagen.

Kl. 17.30 samles deltagerne igen for at slutte dagen af med god mad og fest i Nordgårdshallen, hvor ”Hole in one” spiller under middagen og til den efterfølgende dans.

Det er anden gang, Nykøbing er hjemsted for idrætdagen, sidste gang var i 2005. Alle deltagere er tilknyttet et af centrenes værksteder eller samværstilbud for voksne udviklingshæmmede.

- Idrætsdagen plejer at være en uforglemmelig dag for alle og en dag, som deltagere og personale glæder sig til hele året, siger formand for idrætsudvalget Lars Ravn, der er leder af Vasac Odsherred.

Vasac stod tidligere for Vestsjællands Amts Sociale Arbejdsmarkeds Centre. Vasac Odsherred er omdøbt til ”Visionært, Aktivt, Socialt Arbejdsmarkeds Center”.



Handicapidrætsdag for VASAC-brugere 2
Der er begejstring og glæde ved den årlige idrætsdag for udviklingshæmmede. Her en medaljevinder fra et tidligere år. Fotos: Lars Ravn


Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Alle offentlige arrangementer i Odsherred kan ses på www.odsherredkalenderen.dk.
Vidste du, at du på www.odsherredkalenderen.dk kan se alle offentliggjorte offentlige arrangementer i Odsherred. Og du kan selv lægge arrangementer ind.
Abonnér på denne side