Få svar når DU har tid
Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele
Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Ideerne boblede på workshop for sundhedspark

Sundhedscentrets flotte park ved det tidligere sygehus i Nykøbing skal omdannes til et bevægelseseksperimentarium.

Derfor var hen ved 75 borgere, der repræsenterer forskellige befolkningsgrupper fra unge over kunstnere til natur og eventyr, børnefamilier og patientforeninger samlet i Sundhedscentret på Sygehusvej i Nykøbing onsdag den 18. august 2010.

Konsulentfirmaet Ekstrakt, København, samlede op på arbejdet, som foregik i grupper, på den fem timer lange eftermiddag og aften.

Hvad kan motivere?

Grupperne skulle blandt andet beskrive, hvilke forhindringer, de så for at bevæge sig mere i hverdagen, hvad der er af muligheder i parken, hvordan befolkningen kan motiveres til at bruge stedet m. m.

Senere kom grupperne med mere konkrete bud på indretningen. Til sidstnævnte var fremlagt modellerervoks, billeder og store ark med parkens grundplan foruden skrivematerialer, så hver gruppe kunne give sit bud.

Materialet bliver nu samlet og bearbejdet af Ekstrakt og skal danne udgangspunkt for en konkret ansøgning til Lokale- og Anlægsfonden og Realdania inden den 21. oktober 2010.

I første omgang havde 59 kommuner indsendt 78 visionsoplæg, hvoraf er udvalgt 15 oplæg fra otte kommuner. De oplæg, som bliver udvalgt, får op til 75 % i anlægsstøtte, dog maksimalt 2 mio. kr. og skal realiseres i 2011 og 2012.

Tænk også på blinde

Der kom ideer om en park med skulpturer, stier for blinde med lydsignaler på mobiltelefonen, hænge- og gangbroer i træerne, tovbaner, sjipning, hinkeruder, muligheder for at måle afstand ved hjælp af gps, anvendelse af solenergi, udfoldelse af zumba og meget mere.

Flere af deltagerne fastslog, at det skulle være muligt at blive udfordret kropsligt i fællesskab, og at der gerne måtte være et vist konkurrenceelement, det skal være sjovt og meningsfuldt, og så skal man overveje, hvordan parken bliver oplyst og tilgængelig i vinterhalvåret, hvor det er mørkt efter 16-tiden om eftermiddagen.

- Det var mange positive indspark og god inspiration, vi fik på workshoppen, og det var glædeligt at opleve det store engagement, alle lagde for dagen. Det giver os i projektgruppen en god tro på, at vi nok skal få realiseret bevægelseseksperimentariet ”en god omvej”, siger sundhedschef Thorkild Christensen.

Visionen med ”en god omvej” er at motivere borgernes lyst til og mulighed for bevægelse i det fri uden for de almindelige rammer og idrætstilbud, og i Odsherred også at få fat i de grupper af befolkningen, som i dag ikke dyrker motion og idræt for at forhindre livsstilssygdomme.

Læs eventuelt mere på www.engodomvej.dk

Hvem er med?

Projektet ” en god omvej” bliver udviklet på tværs af fagcentre i Odsherred Kommune. Projektgruppen består således af planlægger Anette Lindegaard Christensen, Plan og Udvikling, fagcenterchef Eva Ormstrup Bentsen, Kultur og Fritid, forenings- og fritidskonsulent Holger Petersen, Kultur og Fritid, leder af Odsherred Naturskole Johnny Skjoldborg Krog, sundhedskoordinator Sussi Friis, Sundhedscentret, Thomas Klint Martinsen, Trafik og Anlæg, fagcenterchef Thorkild Christensen, Sundhedscentret, fællescenterchef Thure Jørgensen, Projekt og Intern Udvikling og projektleder Paya Hauch Fenger, Projekt og Intern Udvikling, som projektleder på projektet.

Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider

Projekt En God Omvej, Bonusgruppen
Jette Loth Simonsen, Evy Christiansen, John Jensen, Martin Themsen og Vivian Hansen fra Bonusgruppen gjorde sig overvejelser om brug af solcelleenergi, mobiltelefoner og gps i sundhedsparken. Fotos: Peter Haugaard

Workshop En God Omvej - kunstnerne
Kunstnerne Regina Brigsted, Anette Schou og Tina Birk havde mange spændende ideer på bordet i deres workshop.

Bord med billeder, projekt En God Omvej, 18.  august 2010
Cirka 75 borgere var direkte involveret i forslag  til udformningen af et kommende "bevægelseseksperimentarium" i parken ved Sundhedscenter Odsherred i Nykøbing.

Et kik ud på plænen i parken
Det er i den gamle sygehuspark, der nu er planer om et bevægelseseksperimentarium, hvor man får lyst til at røre sig i det fri. Realdania og Lokale- og Anlægsfonden giver tilskud til anlægget.
Abonnér på denne side