Pladsanvisning: Opskrivning, friplads m.m.
NemID - ét login til det hele

aftenskole.NU

31.08.2011Har du brug for at udvide dine kompetencer? Meld dig til et kursus på aftenskole.NU

Flytning: Meld flytning fra din pc

31.08.2011Du kan ændre din adresse i folkeregistret på borger.dk

Flytning: Anmeld flytning til postvæsenet

31.08.2011En flytning hos postvæsenet kan ske på ePosthuset

Kontakt RSS A-Å Sitemap Tekstversion Forstør tekst Formindsk tekst Få siden læst op Udskriv Søg

Nu kan du bruge skoven meget mere

Orienteringspost i Annebjerg Skov
Hver fastpost har eget unikt nummer og tilhørende gps-koordinat. Foto: John Jensen


Som den første skov i Odsherred bliver Annebjerg Skov syd for Nykøbing nu en del af det landsdækkende ”Find vej i…”-netværk med op mod 100 skove og andre lokaliteter, hvor publikum ved hjælp af faste orienteringsposter kan tage på orienteringsløb.

Det er Holbæk Orienteringsklub i samarbejde med Skov- og Naturstyrelsen Vestsjælland og Friluftsrådet med økonomisk støtte fra blandt andet Odsherred Kommune og Nordeas Fond i Vestsjælland, som står bag initiativet, hvis formål er at få flere brugere ud i naturen og fremme sundhed med tilbud for både hjerne og hjerte.

Velegnet skov

- Vi har taget opfordringen fra Dansk Orienterings-Forbund og Danmarks Idræts-Forbund, Friluftsrådet og Skov- og Naturstyrelsen op, fordi vi mener, det er en god idé, og Annebjerg Skov er velegnet, fordi den ligger tæt på Nykøbing by, vandrehjem og naturskole.

Hvis flere bliver interesseret i orienteringsløb og melder sig i vores orienteringsklub vil det naturligvis være rart, men udgangspunktet er at få flere ud og motionere sammen på en ny, sjov og anderledes måde, siger Anette Lindegaard Christensen, der er formand for Holbæk Orienteringsklub. Klubben kunne også godt tænke sig at få faste orienteringsposter i Kårup Skov på længere sigt.

Kortmateriale på nettet

Det er medlem af klubben og orienteringsløber i mere end 50 år, John Jensen, Asnæs, som i samarbejde med skovløber Leif Nielsen, Annebjerg Skov og skovfoged Kjeld Jensen, Skov- og Naturstyrelsen Vestsjælland, har fundet og udpeget de steder, hvor de i alt 35 faste orienteringsposter er opsat i skoven.

Der er udarbejdet et tilhørende kortmateriale og en folder, som opsættes ved de to startsteder ved Vangehus/Barkladen og ved Vandrehjem/Naturskole.

Materialet kan downloades på nettet under Holbæk Orienteringsklubs hjemmeside, Skov- og Naturstyrelsens m. v. og kan endvidere fås på turistbureauet i Nykøbing.

Orienteringsklubben står for vedligeholdelsen af orienteringskortet og af de faste poster, som er markeret på de karakteristiske røde skovpæle med Skov- og Naturstyrelsens skilt, et refleksbånd, postens nummer samt en klippetang, som anvendes til at markere, at man har været på posten.

Langt fra alle posterne er synlige fra de eksisterende stier i Annebjerg Skoven, og det kræver derfor kortmateriale og en vis portion sted- og orienteringssans og minimum at kunne kende forskel på nord og syd.

Til gengæld venter der nye og anderledes oplevelser, og Skov- og Naturstyrelsen har planer om at lave et kort med fortællesteder til opsætning på orienteringsposterne.

Ruter for alle

- Tilbuddet retter sig til alle fra motionister, turister og orienteringsløbere til spejdere og skoleklasser og ikke mindst helt almindelige skovgæster, gerne familier, som vil have en sjov og anderledes oplevelse i skoven, en slags skattejagt rundt til posterne.

Der er forslag om både lette og mellemsvære ruter rundt til posterne, og også gangbesværede og folk med brug af rollatorer kan deltage på de lette ruter. Formålet er at fremme folkesundheden, understreger John Jensen.

Bruger man gps eller geocatching vil koordinaterne for de enkelte poster kunne findes på orienteringsklubbens hjemmeside og således indtastes hjemmefra.

- Det er en god og udvidet mulighed for at formidle skoven til flere og gerne nye brugere, og det er et godt koncept, som vi kan udbygge med tiden med yderligere fortællepunkter, siger skovløber Leif Nielsen.

Kultur- og Folkeoplysningsudvalget i Odsherred Kommune har bevilget 7000 kroner fra udviklingspuljen til formålet.

I Holbæk bliver der tilsvarende områder med faste orienteringsposter i Eriksholm Skov ved Munkholmbroen samt på Holbæk Fælled, siger Søren Munk Petersen, der er Holbæk Orienteringsklubs projektkoordinator. Holbæk Orienteringsklub, der har 40 år på bagen, har aktuelt cirka 80 medlemmer.

Den officielle indvielse af ”Find vej i Annebjerg Skov” foregår søndag den 12. september 2010 kl. 13.30-16.30 ved shelterområdet ved Odsherred Naturskole i forbindelse med Naturens Dag.

Yderligere oplysninger
Formand for Holbæk Orienteringsklub, Anette Lindegaard Christensen, 40 17 13 05, projektleder John Jensen, Asnæs 59 30 48 04
Find Vej i – www.findveji.dk
Skov- og Naturstyrelsen – www.sns.dk Holbæk Orienteringsklub - www.holbaekorienteringsklub.dk



Find
Find afdeling

Telefonbog


Andre kommunale hjemmesider
Vidste du?
Alle offentlige arrangementer i Odsherred kan ses på www.odsherredkalenderen.dk.
Vidste du, at du på www.odsherredkalenderen.dk kan se alle offentliggjorte offentlige arrangementer i Odsherred. Og du kan selv lægge arrangementer ind.
Abonnér på denne side