Kultur og Fritid har i samarbejde med VisitOdsherred igen i år udgivet en folder med en stribe aktivitetstilbud for krop og sjæl - fra wellness til gastronomi.
Der er fx tilbud om en tur til Korshage og Højsandet med kaffe og kage eller en sanselig tur til Sonnerup Skov og Klint Bakker. Børn og barnlige sjæle kan tage med på en lommelygtesafari ved Højby Sø, mens der vil være bålaktiviteter og vinterløjer på Anneberg.
Odsherreds svømmehaller byder ind med arrangementer og konkurrencer. Gå fx på line og vind 10 turs kort eller nyd en wellnessaften i hawaii-udklædning med eksotisk musik og dæmpet belysning.
Og når sulten melder sig,kan man nyde simremad på restauranterne Pottegården, Lammefjordens Spisehuseller Madkunsten, der også serverer en rygende varm "Borscht" i keramiker Karin Sauers "Vinterskål 2012" - gastronomi og kunsthåndværk.
Det hele skydes i gang med et "Kinesisk Nytår" - hør fortællinger og vær med til at lave lanterner, små drager og andre kninesiske dekorationer.
Du kan læse mere og downloade brochuren på nedenstående link:
http://www.visitodsherred.dk/danmark/da-dk/menu/turist/begivenheder/vinterferie/vinter-odsherred