Der er mange og forskellige interesser og meninger om de natur- og miljømæssige forhold i det åbne land. Disse interesser favner bredt i alt fra den dybdeborende faglige ekspertise i konkrete emner til den blotte oplevelse ved at have en smuk natur i sit lokale nærmiljø.
Opgaven med at bevare interessen for nærmiljøet hos borgerne i lokalsamfundet sikre dialog og sparring med de lokale natur- og miljøinteresser og udveksle faglig ekspertise og erfaringer er samlet i Grønt Råd Odsherred.
I øvrigt fremgår følgende af , GRO's kommissorium at GRO er rådgivende over for Byrådet i Odsherred Kommune.
Det Grønne Råds funktion er:
- at udtale sig om kommuneplaner, lokalplaner og landzonesager, affalds- og spildevandsplaner, og andre natur- og miljøplaner udarbejdet af den kommunale administration.
- at fremsætte forslag overfor byrådet, der kan fremme en aktiv og bæredygtig miljøpolitik i Odsherred Kommune.
- at påpege forhold i kommunens drift, som har uheldige miljømæssige konsekvenser, eller som kan virke belastende på natur og miljø i Odsherred Kommune.
- at tage initiativ til at gennemføre konkrete, grønne projekter, der kan fremme en bæredygtig udvikling i lokal-områderne, og øge befolkningens forståelse og ansvarlighed for natur og miljø. Projekterne skal gennemføres inden for de givne kriterier for Agenda 21-projekter.
- at yde økonomisk bistand til konkrete, grønne projekter i foreninger og organisationer i Odsherred Kommune, såfremt de følger de givne kriterier for Agenda 21-projketer.
Tilbage til Grønt Råd Odsherreds side